Den krigeriske tone mellem Intel og Nvidia nærmer sig nu en fuldbyrdet krigserklæring.
I går lod Nvidia meddele, at selskabet agter at producere selve det produkt, som om noget repræsenterer Intels kerneforretning: CPU-chips på X86-arkitekturen.
Nvidia har ellers forholdt sig meget køligt til de anklager, som Intel har slynget i hovedet på chipkonkurrenten.
Køligheden er nu afløst af kampråb.
Michael Hara, der har titel af vicepresident for investor og public relations, fortalte ved en konference i går, at Nvidia vil starte en production af X86 CPU'er indenfor de næste to til tre år.
Hvis man vil lade sig registrere, kan man se et webcast med annonceringen http://phx.corporate-ir.net/phoenix.zhtml?p=irol-eventDetails&c=116466&eventID=2103014" target=""blank>her
Intel gik i sidste måned til domstolene for at forhindre Nvidia i at fremstille chipsæt til den nye Core i7-processor. Sagen kan få stor betydning for fremtidens pc-arkitektur.